Ungeydelse   Lov skader de unges vejledning

Meget få 15-17-årige får stoppet deres ungeydelse, fordi de ikke er under uddannelse eller mangler job.

Det viser en rundspørge til landets kommuner foretaget af Fagbladet 3F.

Det er ellers lovligt for kommunerne at stoppe udbetalingen til unge, der hverken er under uddannelse eller er i job. Men selvom tusindvis af unge er i netop den situation, har kommunerne kun brugt muligheden for sanktion i 42 tilfælde.

I gennemsnit svarer det til, at mindre end en person i hver kommune har fået stoppet sin ungeydelse, fordi uddannelsespligten ikke overholdes.

Ekspert: Loven forhindrer ærlig vejledning

Når så få unge får stoppet deres ungeydelse, er det et tegn på, at loven har spillet fallit. Det mener Peter Plant, lektor i uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet.

- Tallene viser klart, at der er tale om symbolpolitik. Kommunerne bruger ikke loven, som den er formuleret, fordi de kan se, at loven ikke gavner de unge, siger han.

Han mener, at loven tværtimod har negative konsekvenser for de unges mulighed for at få god vejledning.

- Uddannelsespligten bremser for en åben og ærlig vejledning af unge, der er uden job eller uddannelse. Jeg frygter, at de unge ikke tør tale frit med vejlederen, fordi de er bange for at miste penge, siger Peter Plant.

Ikke dovne

I Aalborg Kommune kan de godt nikke genkendende til Peter Plants bekymringer, og kommunen har ikke taget ungeydelsen fra en eneste.

- Loven er ret ligegyldig for os og må gerne afskaffes, siger Anne Froberg, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg.

Præmissen bag uddannelsespligten er ifølge hende helt forkert.

- Man tror de unge er dovne, når de ikke er i gang med en uddannelse, men sådan er virkeligheden altså ikke. Det er oftest sociale eller psykiske problemer der gør, at nogle unge mellem 15 og 17 år ikke er under uddannelse, siger Anne Froberg.