OBS: Du er nu offline

3F's synspunkter

Danmark er bygget på godt arbejde.

Godt arbejde betaler vores løn, barsel og pension.

Godt arbejde betaler også for vores hospitaler og skoler og den uddannelse, der hele tiden gør os bedre.

Men løn- og arbejdsforhold skal være i orden, for at vi kan levere godt arbejde. Vi skal kunne bruge vores evner og faglighed. Vi skal have tryghed, ansvar og muligheder i jobbet for at kunne skabe værdi.

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er altså afgørende for, at vi kan levere det gode arbejde, som Danmark skal leve af.  

I 3F mener vi, at det er vigtigt

  • at statens indsats vedrørende social dumping skal gøres permanent og udbygges,
  • at vi igen får et fair dagpengesystem med lettere mulighed for at komme tilbage i dagpengesystemet,
  • at sociale ydelserne ikke sættes ned, fordi det fattiggør mennesker og presser mindstelønnen,
  • at fagbevægelsen fortsat har fri ret til konflikt for at sikre medlemmer ordentlige løn- og arbejdsvilkår,
  • at vi får oprettet flere praktikpladser til de unge, der skaber fremtidens Danmark,
  • at vi fastholder øget fokus på forebyggelse mod arbejdsskader og ulykker.